Pundit er tilbage!

Så er der igen Pundit-brætspil på hylderne i vores online-butik! Det er med stor glæde og stolthed, at vi kan udkomme med en opdateret version af vores brætspil, som vi håber, I vil få mange timers glæde af.

Der er nemlig blevet arbejdet hårdt i kulisserne på at kunne tilbyde et endnu bedre og mere underholdende brætspil til jer derude, som vi endelig er klar til at sælge igen.

Der er også blevet lagt mange timer i det nye design, der er sket en opgradering af reglerne og vigtigst af alt, så har spørgsmålene også fået en overhaling, hvor der er kommet mange nye spillere til og et par nye spørgsmålstyper: Nu skal du også gætte den manglende topscorer, eller den manglende spiller i en startopstilling.

Vigtigst af alt, så er kvaliteten på materialerne blevet opgraderet væsentligt. Og der er tilføjet en ny fodbold, en ny terning og en 'tribune', der kan holde spørgsmålskortene, mens man spiller. 

Timingen for udgivelsen af endnu en omgang Pundit er ikke tilfældig - EM er lige om hjørnet, og et par timer i selskab med vores brætspil er den perfekte optakt til de mange kampe, der kommer til at fylde sendefladen hele sommeren.

Her på siden laver vi også optakt til EM-slutrunden med en række artikler fra co-founder Sajeev Shankars pen, og den første artikel kan læses her: Av for Kluivert!

Co-Founder Sajeev Shankar med det nye Pundit

Når du har læst om Hollands EM-uheld, når du har læst op på, hvilke kategorier, der hører med til spillet og fået svar på dine tvivlsspørgsmål, så er du da klar til at købe vores spil: 

 

Vi vil gerne sige tak til vores samarbejdspartnere fra Grafisk Finish og 3D Printfarm og ADM Factory.

Leave a comment