Pundit søger en studentermedhjælper

Beskrivelse af rollen

Pundit lancerede lige før sommerens EM og vi er i fuld gang med at bygge videre på den overvældende gode respons vi har mødt indtil videre. Vi lancerer i udlandet og videreudvikler vores brand så vi på nye spændende måder kan få os alle sammen til at mødes omkring fodboldnostalgi og hinandens vilde fodboldminder og oplevelser.

Vi søger en person, som vil med i startopstillingen og lede udviklingen og afholdelsen af en række events i efteråret med fodbold i centrum, som samtidig kan udbrede kendskabet til Pundit-spillet og vores mission.

Du vil arbejde direkte sammen med os tre grundlæggere, som alle elsker og har spillet fodbold. Siden har vi mødt hinanden i New York, arbejdet i management consulting, i diplomatiet og i journalistikken.

Kvalifikationer

Vi har ingen specifikke krav til din baggrund – men et par ting kunne vi forestille os ville gøre arbejdet mere spændende, sjovere og givende for dig selv og os:

  • Interesse for fodboldhistorie og -nostalgi
  • Super drive og kreativitet til at løse problemer
  • Glæde ved at tage ansvar – det bliver dit projekt(!)
  • Erfaring med at arrangere og afholde events
  • Ideer og lyst til at skabe hype om et brand – på tværs af alle tænkelige kanaler

Praktiske

Projektet starter 6. september og eventet skal være afholdt inden julesneen falder i december. Du kan arbejde fuld remote og arbejdstiden er fleksibel efter dit ønske. Forvent en 5-10 timer om ugen. Der er bestemt den forhåbning, at vi alle har lyst til at fortsætte samarbejdet ind i det nye år.  

Ansøgningsfrist: Snarest, men ikke senere end 20. August 

Tøv ikke med at tage fat i os med spørgsmål!

Bedste hilsner,
Jonas, Sajeev og Godfred

Send ansøgningen til contact@punditgames.com 
@punditgames

Leave a comment