Tør vi drømme? Ja, vi gør sgu!

Kan Danmark gøre kunststykket fra 1992 efter? Man tør næsten ikke tænke tanken med fare for at 'jinxe' det, men vinder Hjulmands tropper over Tjekkiet... Så skal vi drømme om det og tro på det!

Sommeren '92 kan ikke beskrives. For dem der er for unge til at huske det (inklusiv mig selv), er det næsten ikke til at tro på - en lille nation på fem millioner mennesker der bliver kongerne af Europa - det er helt urealistisk. Det er kun ved et ekstra kig på turneringsformatet og antallet af deltagere til turneringen, at det går op for én, at Danmark er en fodboldnation, der kan være blandt de allerbedste.

Man kan være kynisk og kigge på EM i 92 som en turnering med bare otte deltagere, hvoraf Sverige var den ene, og så sige, at så er der jo en 1/8-chance for at vinde turneringen. Omvendt, havde Danmark ikke engang kvalificeret sig til det fine selskab og kom kun med på et afbud.

Men med til historien hører også, at den missede kvalifikation til EM i 1992 faktisk var en af de store skuffelser i dansk landsholdsfodbolds historie. Og bare spørg familien Laudrup - de var langt fra glade for situationen omkring landsholdet.

For Danmark havde kvalitetsspillere, der kunne være med på det niveau i 1992, og selvom måne, stjerne og solen stod helt rigtigt og alt, hvad spillerne rørte ved blev til guld, så vandt vi altså turneringen!

Akkurat sådan skal vi også betragte vores nuværende landshold. Vi har igen en Schmeichel mellem stængerne; forsvarskrumtappen Kjær er også nummer ét i hierarkiet i AC Milan; Delaney og Højbjerg kan måle sig med næsten enhver central midtbane hos de resterende nationer, og selvom Braithwaites niveau kan være svært at placere, så var der altså scouts fra FC Barcelona, der synes han var en interessant spiller.

Der er ingen grund til at have mindreværdskomplekser eller at underspille vores niveau. Vi er lige præcis, hvor vi skal være. 

Min vanlige tilgang til en fodboldkamp, hvor jeg holder med det ene af holdene er ellers at forvente det værste og så blive glædeligt overrasket. Derfor har jeg da også alt muligt respekt for, at i en EM-kvartfinale kan alt ske - og Tjekkiet er bare altid gode.

Jeg er helt indforstået med, at det kan blive en mavepuster i morgen, når Schick udstiller Kjærs manglende hurtighed og udplacerer Schmeichel. Men lige nu er jeg fortrøstningsfuld og tror på det.

I 1992 havde vi jo som bekendt verdens bedste træner på bænken (jeg er OB-fan, ja. red.), og selvom Hjulmand vel nok er tæt på den diametrale modsætning til Richard Møller Nielsen, så vil jeg godt sige, at det vil være svært for mig at pege på en træner, jeg hellere ville have til at stå i spidsen for holdet i denne situation.

I kampen mod Finland skete der værste, der kunne ske - mange ting er allerede gået fuldstændig galt. Og alligevel så står vi her, på tærsklen til en EM-semifinale og jeg håber sol, måne og stjerne står helt lige igen for Danmark i dag.

Halli, halli, hallu - vi vinder i Bakuna matata!

Indsend en kommentar